Produkt
Gå til produktresumé

Produktresumé

Terapeutiske indikationer

Induktion og vedligeholdelse af generel anæstesi.

Dosering og indgivelsesmåde

Til inhalation.

 

Isofluran skal indgives ved hjælp af en nøjagtigt kalibreret fordamper tilsluttet et passende anæstesisystem, da niveauet af anæstesi kan ændres hurtigt og let.

 

Isofluran kan administreres med oxygen eller en blanding af oxygen og dinitrogenoxid.

 

MAC (minimum alveolær koncentration i oxygen) eller effektiv dosis (ED50) og de koncentrationer, der angives nedenstående for de dyrearter, som midlet er beregnet til, bør kun bruges som en vejledning eller et udgangspunkt. De aktuelle koncentrationer, som er påkrævet i praksis, vil være afhængige af mange variabler, deriblandt den samtidige brug af andre lægemidler under anæstesiforløbet samt patientens kliniske status.

 

Isofluran kan bruges sammen med øvrige lægemidler, som normalt bruges til præmedicinering, induktion og analgesi. Der findes specifikke eksempler under oplysningerne om hver dyreart. Brug af analgetika ved smertevoldende indgreb er i overensstemmelse med god veterinær praksis.

 

Opvågning fra anæstesi med isofluran forløber normalt uproblematisk og hurtigt. Patientens behov for analgesi bør overvejes, før den generelle anæstesi afsluttes.

 

Selvom anæstesimidler har begrænset potentiale for at skade atmosfæren, er det god praksis at bruge trækulsfiltre i forbindelse med udsugningsudstyret fremfor at slippe dem ud i fri luft.

 

HEST

 

MAC for isofluran hos hest er omkring 1,31 %.

 

Præmedicinering:

Isofluran kan bruges sammen med øvrige lægemidler, der normalt bruges i veterinære anæstesiprotokoller. Følgende lægemidler har vist sig at være kompatible med isofluran: acepromazin, alfentanil, atracurium, butorphanol, detomidin, diazepam, dobutamin, dopamin, guaiphenesin, ketamin, morfin, pentazocin, pethidin, thiamylal, thiopenton og xylazin. Lægemidler, der anvendes til præmedicinering, bør udvælges specifikt til den enkelte patient. Bemærk dog de potentielle interaktioner nedenfor.

 

Interaktioner:

Detomidin og xylazin rapporteres at kunne reducere isoflurans MAC hos heste.

 

Induktion:

Da det normalt ikke er praktisk muligt at inducere anæstesi hos en fuldvoksen hest ved brug af isofluran, bør der i stedet induceres med korttidsvirkende barbiturater som thiopenton natrium, ketamin eller guaiphenesin. Koncentrationer på 3 til 5 % isofluran kan derefter anvendes til at opnå den ønskede anæstesidybde indenfor 5 til 10 minutter.

Isofluran i en koncentration på 3 til 5 % ved højt oxygenflow kan bruges til induktion af føl.

 

Vedligeholdelse:

Anæstesien kan vedligeholdes ved brug af 1,5 % til 2,5 % isofluran.

 

Opvågning:

Opvågning forløber normalt uproblematisk og hurtigt.

 

HUND

 

MAC for isofluran hos hund er omkring 1,28 %.

 

Præmedicinering:

Isofluran kan bruges sammen med øvrige lægemidler, der normalt bruges i veterinære anæstesiprotokoller. Følgende lægemidler har vist sig at være kompatible med isofluran: acepromazin, atropin, butorphanol, buprenorphin, bupivacain, diazepam, dobutamin, ephedrin, epinephrin, etomidat, glycopyrrolat, ketamin, medetomidin, midazolam, methoxamin, oximorfon, propofol, thiamylal, thiopenton og xylazin. Lægemidler, der anvendes til præmedicinering, bør udvælges specifikt til den enkelte patient. Bemærk dog de potentielle interaktioner nedenfor.

 

Interaktioner:

Morfin, oxymorphon, acepromazin, medetomidin og midazolam rapporteres at kunne reducere isoflurans MAC hos hunde.

Samtidig tildeling af midazolam/ketamin under anæstesi med isofluran kan medføre markante cardiovaskulære effekter, især arteriel hypotension.

Propranolols undertrykkende effekt på myocardiets kontraktilitet reduceres under anæstesi med isofluran, hvilket indikerer en moderat grad af -receptor aktivitet.

 

Induktion:

Induktion er mulig med maske med op til 5 % isofluran, med eller uden præmedicinering.

 

Vedligeholdelse:

Anæstesien kan vedligeholdes ved brug af 1,5 % til 2,5 % isofluran.

 

Opvågning:

Opvågning forløber normalt uproblematisk og hurtigt.

 

KAT

 

MAC for isofluran hos kat er omkring 1,63 %.

 

Præmedicinering:

Isofluran kan bruges sammen med øvrige lægemidler, der normalt bruges i veterinære anæstesiprotokoller. Følgende lægemidler har vist sig at være kompatible med isofluran: acepromazin, atracurium, atropin, diazepam, ketamin og oximorfon. Lægemidler, der anvendes til præmedicinering, bør udvælges specifikt til den enkelte patient. Bemærk dog de potentielle interaktioner nedenfor.

 

Interaktioner:

Intravenøs administration af midazolam-butorphanol rapporteres at kunne ændre flere cardio-respiratoriske parametre hos isofluran-inducerede katte, og det samme er tilfældet med epidural fentanyl og medetomidin. Isofluran har vist sig at mindske hjertets sensitivitet overfor adrenalin.

 

Induktion:

Induktion er mulig med maske med op til 4 % isofluran, med eller uden præmedicinering.

 

Vedligeholdelse:

Anæstesien kan vedligeholdes ved brug af 1,5 % til 3 % isofluran.

 

Opvågning:

Opvågning forløber normalt uproblematisk og hurtigt.

 

PRYDFUGLE

 

Der er få optegnelser vedrørende MAC/ED50 værdier. Eksempler er 1,34 % for prærietrane; 1,45 % for brevdue, som kan reduceres til 0,89 % ved administration af midazolam, og 1,44 % for kakaduer, som kan reduceres til 1,08 % ved administration af butorphanol som analgetika.

Der er rapporteret om brug af isofluran til anæstesi af mange arter, fra små fugle som zebrafinker, til store fugle som gribbe, ørne og svaner.

 

Lægemiddelinteraktioner/kompatibilitet:

Det er i litteraturen blevet vist, at propofol er kompatibelt med isofluran-anæstesi hos svaner.

 

Interaktioner:

Det er rapporteret, at butorphanol reducerer isoflurans MAC hos kakaduer. Det er rapporteret, at midazolam reducerer isoflurans MAC hos duer.

 

Induktion:

Induktion med 3 til 5 % isofluran går normal hurtigt. Til svaner er der rapporteret om induktion af anæstesi med propofol, efterfulgt at vedligeholdelse med isofluran.

 

Vedligeholdelse:

Vedligeholdelsesdosis afhænger af arten og individet.

Generelt er 2 til 3 % passende og sikkert.

Til visse storke- og hejrearter kan 0,6 til 1 % være tilstrækkeligt.

Op til 4 til 5 % kan være nødvendigt til visse gribbe og ørne.

3,5 til 4 % kan være nødvendigt til visse ænder og gæs.

Generelt responderer fugle meget hurtigt på ændringer i koncentrationen af isofluran.

 

Opvågning:

Opvågning forløber normalt uproblematisk og hurtigt.

 

KRYBDYR

 

Isofluran anses af adskillige forfattere for at være det foretrukne anæstesimiddel til mange arter. Der er i litteraturen optegnelser over dens brug til en bred vifte af krybdyr (f.eks. forskellige arter af firben, skildpadder, leguaner, kamæleoner og slanger).

ED50 er hos ørkenleguanen fastsat til at være 3,14 % ved 35C og 2,83 % ved 20C.

 

Lægemiddelinteraktioner/kompatibilitet:

Ingen specifikke publikationer om krybdyr har gennemgået kompatibilitet eller interaktion med andre lægemidler ved brug af isofluran-anæstesi.

 

Induktion:

Induktion foregår normalt hurtigt med 2 til 4 % isofluran

 

Vedligeholdelse:

1 til 3 % er en brugbar koncentration

 

Opvågning:

Opvågning forløber normalt uproblematisk og hurtigt.

 

ROTTER, MUS, HAMSTERE, CHINCHILLAER, ØRKENROTTER, MARSVIN OG FRITTER

 

Isofluran anbefales til anæstesi af et bredt udvalg af små pattedyr.

 

MAC for mus er angivet som 1,34 %, og for rotte som 1,38 %, 1,46 % og 2,4 %.

 

Lægemiddelinteraktioner/kompatibilitet:

Ingen specifikke publikationer om små pattedyr har gennemgået kompatibilitet eller interaktion med andre lægemidler ved brug af isofluran-anæstesi.

 

Induktion:

Isoflurankoncentration på 2 til 3 %

 

Vedligeholdelse:

Isoflurankoncentration på 0,25 til 2 %

 

Opvågning:

Opvågning forløber normalt uproblematisk og hurtigt.

 

Dyreart

MAC (%)

Induktion (%)

Vedligeholdelse (%)

Hest

1,31

3 - 5

1,5 - 2,5

Hund

1,28

Op til 5

1,5 - 2,5

Kat

1.63

Op til 4

1,5 - 3

Prydfugle

Se pkt. 4.9

3 - 5

Se pkt. 4.9

Krybdyr

Se pkt. 4.9

2 - 4

1 – 3

Rotter, mus, hamster, chinchillaer, ørkenrotter, marsvin og fritter

1,34 (mus)

1,38, 1,46 og 2,4 (rotte)

2 - 3

0,25 - 2

 

Se pkt. 4.9 (Dosering og indgivelsesmåde)

Bivirkninger

Isofluran giver dosisafhængig hypotension og respiratorisk depression.

 

Der er i sjældne tilfælde rapporteret om hjertearytmi og forbigående bradycardi.

 

Der er i meget sjældne tilfælde rapporteret om hjerte- og/eller respirationsstop.

 

Der er i meget sjældne tilfælde rapporteret om malign hyperthermi hos påvirkelige dyr.

 

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr viser bivirkning(er))

- Almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)

- Sjælden (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)

Kontraindikationer

Bør ikke anvendes til dyr med kendt eller mistænkt genetisk tilbøjelighed til malign hypertermi.

 

Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for isofluran eller andre halogenerede midler/halogenerede inhalationsanæstetika.

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Virkningen af muskelrelaksantia hos mennesker, især af den non-depolariserende (kompetitive) type som atracurium, pancuronium eller vecuronium, forstærkes af isofluran. En lignende potensering kan forventes at finde sted hos dyr, selvom der er begrænset direkte dokumentation for denne effekt.

 

Samtidig inhalation af dinitrogenoxid øger virkningen af isofluran hos mennesker, og tilsvarende potensering kan forventes hos dyr.

 

Samtidig anvendelse af sedative eller analgetiske lægemidler vil sandsynligvis kunne reducere det isofluranniveau, der kræves for at opnå og vedligeholde anæstesi. Eksempler kan ses under pkt. 4.9. (Dosering og indgivelsesmåde)

 

Isofluran har en svagere sensibiliserende virkning på myokardiet over for virkningerne af cirkulerende arytmogene katekolaminer end halothan.

 

Isofluran kan nedbrydes til kulilte af tørrede kuldioxidabsorbenter.

Særlige advarsler

Den lette regulering og hurtige ændring af anæstesidybden ved brug af isofluran samt stoffets lave metabolisering kan betragtes som en fordel ved brug til særlige grupper af patienter, så som gamle eller unge dyr og patienter med svækket lever-, nyre- eller hjertefunktion.

VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
LÆGEMIDDELFORM
KLINISKE OPLYSNINGER
Dyrearter
Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen
Drægtighed, diegivning eller æglægning
Overdosering
Tilbageholdelsestid
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakokinetiske egenskaber
Miljømæssige forhold
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
Hjælpestoffer
Uforligeligheder
Opbevaringstid
Særlige opbevaringsforhold
Emballage
Særlige forholdsregler ved bortskaffelse af rester af lægemidlet eller affald
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
UDLEVERINGSBESTEMMELSE