Produktresumé
Kombineret med kontrol af omgivelserne, lindring af inflammatoriske og kliniske parametre knyttet til recidiverende luftvejsobstruktion hos heste.
Oral anvendelse.
For at sikre administration af korrekt dosis og undgå under- eller overdosering bør kropsvægten bestemmes så nøjagtigt som muligt.
En enkeltdosis på 1 mg prednisolon/kg kropsvægt pr. dag svarende til 100 mg prednisolon i et brev á 3 g pr. 100 kg kropsvægt (se doseringstabel herunder).
Behandlingen kan gentages med 24 timers intervaller i 10 på hinanden følgende dage.
Den korrekte dosis bør iblandes i en lille portion foder.
Foder, der er iblandet dette veterinærlægemiddel, skal udskiftes, hvis det ikke er indtaget i løbet af 24 timer.
Breve med forskellig pakningsstørrelse kan kombineres for at opnå den korrekte dosis, ifølge tabellen herunder:
Hestens kropsvægt (kg)
| Antal breve | ||
100 mg prednisolon (brev á 3 g) | 300 mg prednisolon (brev á 9 g) | 600 mg prednisolon (brev á 18 g) | |
100-200 | 2 |
|
|
200-300 |
| 1 |
|
300-400 | 1 | 1 |
|
400-500 | 2 | 1 |
|
500-600 |
|
| 1 |
600-700 | 1 |
| 1 |
700-800 | 2 |
| 1 |
800-900 |
| 1 | 1 |
900-1000 | 1 | 1 | 1 |
Der er meget sjældent set forfangenhed efter anvendelse af dette lægemiddel. Derfor skal heste monitoreres regelmæssigt under behandlingsperioden.
Der er meget sjældent set neurologiske symptomer som ataksi, ude af stand til at rejse sig, hovedtiltning, rastløshed eller koordinationssvigt efter anvendelse af lægemidlet.
Høje enkeltdoser af kortikosteroider tolereres sædvanligvis godt, men langtidsanvendelse kan forårsage svære bivirkninger. Ved mellemlang til lang behandlingstid bør doseringen derfor holdes på det laveste niveau, der er nødvendigt til kontrol af symptomer.
Den betydelige dosisrelaterede suppression af kortisol, der ses meget almindeligt under behandlingen, skyldes, at effektive doser undertrykker hypothalamus-hypofyse-binyreaksen.
Efter ophør af behandlingen kan der opstå tegn på binyrebarkinsufficiens rækkende til binyrebarkatrofi, hvilket kan gøre dyret ud af stand til at klare situationer med stress.
En betydelig stigning i triglycerider ses meget almindeligt. Dette kan være en del af en mulig iatrogen hyperadrenokorticisme (Cushings sygdom) med betydelige ændringer i fedtstof-, kulhydrat-, protein- og mineralstofskiftet, f.eks. omfordeling af kropsfedt, stigning i kropsvægt, muskelsvaghed, sarkopeni og osteoporose.
En stigning i alkalisk fosfatase forårsaget af glukokortikoider ses meget sjældent og kan være forbundet med forstørret lever (hepatomegali) og forhøjede serum-leverenzymer.
Der er meget sjældent rapporteret gastrointestinal ulceration, og gastrointestinal ulceration kan forværres af steroider hos dyr, der får ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler, og hos dyr med rygmarvstraumer (se pkt. 4.3). Andre gastrointestinale symptomer som er blevet observeret meget sjældent er kolik og anoreksi.
Overdreven svedproduktion er observeret meget sjældent. Urticaria er observeret meget sjældent.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (mere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjældne (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof, kortikosteroider eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Bør ikke anvendes i tilfælde af virale infektioner i det viræmiske stadium eller ved systemiske mykoser.
Bør ikke anvendes til dyr med gastrointestinalt ulcus.
Bør ikke anvendes til dyr med kornealsår.
Bør ikke anvendes under drægtighed.
Anvendelse af dette veterinærlægemiddel sammen med ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler kan forværre gastrointestinal ulceration. Da kortikosteroider kan nedsætte immunresponsen på vaccination, bør prednisolon ikke anvendes i kombination med vacciner eller inden for to uger efter vaccination.
Indgivelse of prednisolon kan medføre hypokaliæmi og dermed øget risiko for toksicitet af kardiale glykosider. Risikoen for hypokaliæmi kan øges, hvis prednisolon administreres sammen med kaliumdepleterende diuretika.
Formålet med anvendelse af kortikoider er symptomatisk bedring fremfor helbredelse. Behandlingen bør kombineres med kontrol af omgivelserne.
Hvert tilfælde bør vurderes individuelt af dyrlægen, og der bør lægges en passende behandlingsplan. Behandling med prednisolon bør kun iværksættes, når tilfredsstillende lindring af kliniske symptomer ikke er opnået eller ikke forventes opnået ved kontrol af omgivelserne alene.
Behandling med prednisolon medfører ikke altid sufficient genopretning af respirationsfunktionen, og i det enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at overveje et hurtigere virkende lægemiddel.
