Produktresumé
Lægemidlet kan anvendes i kombination med et sedativ til:
- immobilisering
- sedation
- generel anæstesi
Til langsom intravenøs og intramuskulær administration. Hos laboratoriedyr kan den intraperitoneale vej også anvendes. Ketamin bør kombineres med et beroligende middel.
En dosis på 10 mg ketamin pr. kg legemsvægt svarer til 0,1 ml af en 100 mg/ml opløsning pr. kg legemsvægt.
Til intramuskulær injektion er det maksimale volumen pr. injektionssted 20 ml.
Ketamin kan udvise stor interindividuel variation i virkning, og derfor bør dosishastigheder, der administreres, tilpasses det enkelte dyr, afhængigt af faktorer som alder, tilstand og den nødvendige anæstesidybde og -varighed.
Inden ketamin administreres, skal det sikres, at dyrene er tilstrækkeligt bedøvet.
Følgende doseringsvejledninger giver mulighed for kombinationer med ketamin; samtidig brug af andre præ-anæstetika, anæstetika eller sedativa bør underkastes en vurdering af benefit/risk-forholdet af den ansvarlige dyrlæge.
Hund
I kombination med xylazin eller medetomidin
Xylazin (1,1 mg/kg i.m.) eller medetomidin (10-30 µg/kg i.m.) kan anvendes sammen med ketamin (5-10 mg/kg, dvs. 0,5-1 ml/10 kg i.m.) til korttidsanæstesi på 25-40 min. Ketamindosis kan justeres afhængigt af den ønskede varighed af operationen.
I tilfælde af intravenøs anvendelse skal dosis reduceres til 30-50 % af den anbefalede intramuskulære dosis.
Kat
I kombination med xylazin
Xylazin (0,5 til 1,1 mg/kg i.m.) med eller uden atropin administreres 20 minutter før ketamin (11 til 22 mg/kg i.m., dvs. 0,11 til 0,22 ml/kg i.m.).
I kombination med medetomidin
Medetomidin (10-80 µg/kg i.m.) kan kombineres med ketamin (2,5-7,5 mg/kg i.m., dvs. 0,025-0,075 ml/kg i.m.). Dosis af ketamin bør reduceres, efterhånden som dosis af medetomidin øges.
Hest
I kombination med detomidin
Detomidin 20 µg/kg i.v., efter 5 minutter ketamin 2,2 mg/kg i.v. (2,2 ml/100 kg i.v.)
Virkningen indtræder gradvist, idet det tager cirka 1 minut at opnå liggende stilling, med en bedøvelsesvirkning, der varer i cirka 10-15 minutter.
I kombination med xylazin
Xylazin 1,1 mg/kg i.v., efterfulgt af ketamin 2,2 mg/kg i.v. (2,2 ml/100 kg i.v.)
Virkningen indtræder gradvist og tager cirka 1 minut, med en variabel bedøvelsesvirkning, der varer mellem 10-30 minutter, men sædvanligvis under 20 minutter.
Efter injektionen lægger hesten sig spontant ned uden yderligere hjælp. Hvis der er behov for en samtidig, tydelig muskelafslapning, kan muskelafslappende midler administreres til det liggende dyr, indtil hesten viser de første symptomer på afslapning.
Kvæg
I kombination med xylazin
Intravenøs anvendelse:
Voksent kvæg kan bedøves i korte perioder med xylazin (0,1 mg/kg i.v.) efterfulgt af ketamin (2 mg/kg i.v., dvs. 2 ml/100 kg i.v.). Anæstesien varer cirka 30 minutter, men kan forlænges i 15 minutter med yderligere ketamin (0,75 til 1,25 mg/kg i.v., dvs. 0,75 til 1,25 ml/100 kg i.v.).
Intramuskulær anvendelse:
Doserne med ketamin og xylazin bør fordobles i tilfælde af intramuskulær administration.
Får, ged
Intravenøs anvendelse:
Ketamin 0,5 til 22 mg/kg i.v., dvs. 0,05 til 2,2 ml/10 kg i.v., afhængigt af det anvendte sedativum.
Intramuskulær anvendelse:
Ketamin 10 til 22 mg/kg i.m., dvs. 1,0 til 2,2 ml/10 kg i.m., afhængigt af det anvendte sedativum.
Svin
I kombination med azaperon
Ketamin 15-20 mg/kg i.m. (1,5-2 ml/10 kg) og 2 mg/kg azaperon i.m.
Efter administration af 2 mg/kg azaperon og 20 mg/kg ketamin i.m. tog det i gennemsnit 29 minutter før bedøvelsen begyndte at virke hos 4-5 måneder gamle svin, og virkningen varede i omkring 27 minutter.
Laboratoriedyr
I kombination med xylazin
Kaniner: Xylazin (5-10 mg/kg i.m.) + ketamin (35-50 mg/kg i.m., dvs. 0,35-0,50 ml/kg i.m.)
Rotter: Xylazin (5-10 mg/kg i.p., i.m.) + ketamin (40-80 mg/kg i.p., i.m., dvs. 0,4-0,8 ml/kg i.p., i.m.)
Mus: Xylazin (7,5-16 mg/kg i.p.) + ketamin (90-100 mg/kg i.p., dvs. 0,9-1,0 ml/kg i.p.)
Marsvin: Xylazin (0,1 til 5 mg/kg i.m.) + ketamin (30-80 mg/kg i.m., dvs. 0,3 til 0,8 ml/kg i.m.)
Hamster: Xylazin (5 til 10 mg/kg i.p.) + ketamin (50 til 200 mg/kg i.p., dvs. 0,5 til 2 ml/kg i.p.)
Dosis til vedligeholdelse af anæstesi:
Når det er nødvendigt, er det muligt at forlænge virkningen ved gentagen administration af en eventuelt reduceret initialdosis.
Hætteglasset kan åbnes op til 50 gange. Brugeren skal vælge den mest passende hætteglasstørrelse i forhold til den dyreart, der skal behandles, samt indgivelsesvejen.
Hos bedøvede dyr er der i sjældne tilfælde, hovedsageligt under og efter opvågningsfasen, observeret kardiorespiratoriske lidelser (hjertestop, hypotension, dyspnø, bradypnø, lungeødem), forbundet eller ikke forbundet med neurologiske lidelser (kramper, prostration, rysten) og systemiske lidelser (hypersalivering, pupilanomali).
Savlen er meget sjældent rapporteret hos katte.
En stigning i muskeltonus i skeletmuskulaturen er meget sjældent rapporteret hos katte, hunde, heste, kaniner, kvæg og geder.
Dosisafhængig respirationsdepression, som kan føre til respirationsstop, er meget sjældent rapporteret hos katte, hunde, kaniner, kvæg og geder. Kombinationen af respirationshæmmende midler kan forstærke denne virkning.
En stigning i hjertefrekvensen er meget sjældent rapporteret hos katte og hunde. En stigning i blodtrykket med en øget tendens til blødning er meget sjældent blevet rapporteret hos hunde.
Der er rapporteret muskeltrækninger og toniske kramper hos katte ved de anbefalede dosishastigheder.
Hos katte forbliver øjnene i meget sjældne tilfælde åbne, med udvidede pupiller og nystagmus.
Reaktioner under opvågningen - ataksi, overfølsomhed over for stimuli, ophidselse - er blevet rapporteret i sjældne og meget sjældne tilfælde hos henholdsvis heste og hunde.
Smerter ved intramuskulær injektion er meget sjældent rapporteret hos katte.
Alle bivirkninger og hyppigheder er fra spontane rapporter (lægemiddelovervågning).
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjælden (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).
Må ikke anvendes til dyr, der har:
- alvorlig hypertension,
- hjerte- og luftvejssvaghed
- nedsat lever- eller nyrefunktion.
Må ikke anvendes til dyr med glaukom.
Må ikke anvendes til dyr med eklampsi eller præeklampsi.
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Lægemidlet må ikke anvendes som det eneste bedøvelsesmiddel til nogen af de dyrearter, som lægemidlet er beregnet til.
Må ikke anvendes til kirurgisk indgreb på svælg, strube, luftrør eller bronkietræ, hvis der ikke sikres tilstrækkelig afslapning ved indgivelse af et muskelrelaksantia (obligatorisk intubation).
Må ikke anvendes ved okulære kirurgiske indgreb;
Må ikke anvendes til dyr, der gennemgår et myelogram-indgreb.
Neuroleptika, beroligende midler og chloramphenicol øger den bedøvende virkning af ketamin.
Barbiturater, opiater og diazepam kan forlænge opvågningstiden.
Virkningerne kan være kumulative. Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis af et eller begge lægemidler.
Der er mulighed for øget risiko for hjertearytmi, når ketamin anvendes i kombination med thiopental eller halothan. Halothan forlænger halveringstiden for ketamin.
Samtidig intravenøs administration af et spasmolytisk middel kan fremprovokere et kollaps.
Theophyllin kan, når det gives sammen med ketamin, fremkalde en stigning i epilepsianfald.
Når detomidin anvendes sammen med ketamin, er opvågningen langsommere, end når ketamin anvendes alene. Se også 4.4 "Særlige advarsler for hver enkelt dyreart, som lægemidlet er beregnet til".
Til meget smertefulde og større kirurgiske indgreb samt til vedligeholdelse af anæstesi er en kombination med injektions- eller inhalationsanæstetika indiceret.
Da den muskelafslapning, der er nødvendig for kirurgiske indgreb, ikke kan opnås med ketamin alene, skal yderligere muskelrelaksantia anvendes samtidig.
Til forbedring af anæstesien eller forlængelse af virkningen kan ketamin kombineres med α2-receptoragonister, anæstetika, neuroleptanalgetika, beroligende midler og inhalationsanæstetika.