Produktresumé
Behandling af urininkontinens forårsaget af uretral sphinctermekanisme-inkompetence hos ovariohysterektomerede hunhunde.
Til oral anvendelse.
Tabletterne kan deles i 2 eller 4 lige store dele til sikring af nøjagtig dosering.
Den anbefalede startdosis er 2 mg ephedrinhydrochlorid (svarende til 1,64 mg ephedrin) pr. kg kropsvægt svarende til 1 tablet pr. 10 kg kropsvægt pr. dag i de første 10 dages behandling. Den daglige dosis kan deles. Når den ønskede virkning er opnået, kan dosen reduceres til halvdelen eller mindre. På baggrund af den observerede virkning og med hensyntagen til forekomsten af bivirkninger bør den individuelle dosis justeres for at finde den laveste effektive dosis. Den laveste effektive dosis skal opretholdes til langtidsbehandling. I tilfælde af tilbagefald skal dosen igen øges til 2 mg ephedrinhydrochlorid pr. kg kropsvægt. Når den effektive dosis er bestemt, skal hundene stadig overvåges med jævne mellemrum.
Denne tabletstyrke er ikke egnet til hunde, der vejer mindre end 2,5 kg (anbefalet startdosis på 2 mg/kg).
Der er i sjældne tilfælde observeret forøget pulsfrekvens, ventrikulær arytmi og excitation af centralnervesystemet. Disse symptomer forsvinder efter dosisreduktion eller seponering af behandling.
Som følge af ephedrins farmakologiske egenskaber kan følgende virkninger forekomme ved den anbefalede terapeutiske dosis
- Kardiovaskulære virkninger (som takykardi, atrieflimmer, stimulering af hjerteaktiviteten og vasokonstriktion).
- Stimulering af centralnervesystemet (som medfører søvnløshed, excitation, angst og muskelkramper).
- Mydriasis.
- Bronkodilatation og nedsat slimfrigivelse i slimhinderne i luftvejene.
- Reduktion i motiliteten og tonus i tarmvæggen.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelig (flere end 1, men færre end 10 ud af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelig (flere end 1, men færre end 10 ud af 1.000 behandlede dyr)
- Sjælden (flere end 1, men færre end 10 ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).
Bør ikke anvendes til hunde med kardiovaskulær sygdom (dvs. kardiomyopati, takykardisk arytmi, hypertension), hyperthyreoidisme, diabetes mellitus, nedsat nyrefunktion eller glaukom.
Bør ikke anvendes sammen med halogenerede bedøvelsesmidler, såsom halothan eller methoxyfluran (se pkt. 4.8 - Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion).
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Styrken af ephedrin og risikoen for bivirkninger kan øges, når det administreres sammen med methylxanthiner og sympatomimetika.
Ephedrin kan forøge glukokortikoidmetabolisme.
Samtidig anvendelse med MAO-hæmmere kan forårsage hypertension.
Ephedrin kan forøge risikoen for theophyllintoksicitet.
Der er en risiko for hjertearytmi, når det kombineres med hjerteglykosider (f.eks. digoxin), quinin, tricykliske antidepressiva og halogenerede bedøvelsesmidler (se pkt. 4.3 - Kontraindikationer).
Stoffer, der fører til en stigning i pH i urinen, kan forlænge udskillelsen af ephedrin, hvilket kan medføre en forøget risiko for bivirkninger. Stoffer, der fører til et fald i pH i urinen, kan accelerere udskillelsen af ephedrin, hvilket kan medføre reduceret virkning.
Vaskulære konstriktioner kan forekomme efter samtidig behandling med ergot-alkaloider og oxytocin.
Sympatolytika kan reducere virkningen af ephedrin.
Det er ikke hensigtsmæssigt at anvende lægemidlet til adfærdsforårsaget upassende urinering.
Hos hunhunde, der er under 1 år, bør muligheden for anatomiske forstyrrelser, der bidrager til inkontinens, overvejes før behandling.
Det er vigtigt at identificere eventuel underliggende sygdom, der forårsager polyuri/polydipsi (PU/PD), som fejlagtigt kan diagnosticeres som urininkontinens.
