Produktresumé
Induktion og vedligeholdelse af anæstesi.
Inspireret koncentration:
Petrem Vet. skal indgives via en fordamper, der er kalibreret specifikt til anvendelse med sevofluran, således at den givne koncentration kan kontrolleres nøjagtigt. Petrem Vet. indeholder ingen stabilisator og påvirker ikke på nogen måde kalibreringen eller funktionen af disse fordampere. Indgift af sevofluran bør individualiseres på basis af hundens eller kattens reaktion.
Præmedikation:
Behovet for og valget af præmedikation er overladt til dyrlægens skøn. Præanæstetisk dosering af præmedicin kan være lavere end doseringsvejledningerne for anvendelse som eneste medicin.
Indledning af anæstesi:
Til maskeindledning med sevofluran anvendes inspirerede koncentrationer af sevofluran på 5 % til 7 % sammen med ilt for at fremkalde kirurgisk anæstesi til sunde hunde, og 6 % til 8 % sevofluran sammen med ilt til katte. Disse koncentrationer kan forventes at give kirurgisk anæstesi inden for 3 til 14 minutter hos hunde og inden for 2 til 3 minutter hos katte. Koncentrationen af sevofluran til indledning kan indstilles til at begynde med, eller kan opnås gradvist i løbet af 1 til 2 minutter. Brugen af præmedicin påvirker ikke den koncentration af sevofluran, der er nødvendig til indledning.
Vedligeholdelse af anæstesi:
Sevofluran kan anvendes til vedligeholdelse af anæstesi efter maskeindledning med sevofluran eller efter indledning med stoffer, der injiceres. Den koncentration af sevofluran, der er nødvendig for at vedligeholde anæstesien, er mindre end den, der kræves til indledning.
Kirurgisk anæstesiniveau hos raske hunde kan vedligeholdes med inspirerede koncentrationer på 3,3 til 3,6 %, når der er anvendt præmedikation. Hvis der ikke er anvendt præmedikation, vil inhalerede koncentrationer af sevofluran i området 3,7 til 3,8 % give kirurgisk anæstesi hos den raske hund. Kirurgisk anæstesi hos katte vedligeholdes med sevoflurankoncentrationer på 3,7 til 4,5 %. Tilstedeværelsen af kirurgisk stimulering kan kræve en stigning i koncentrationen af sevofluran. Brugen af injektionsstoffer til induktion uden præmedikation har lille indvirkning på de koncentrationer af sevofluran, der kræves til vedligeholdelse. Anæstesiteknikker, som omfatter præmedikation med opioider, α-2-agonister, benzodiazepiner eller fentiaziner kan give mulighed for at anvende lavere vedligeholdelseskoncentrationer af sevofluran.
Hunde og katte
Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr): | Hypotension [nedsat blodtryk], takypnø [øget vejrtrækningsfrekvens], muskelspasme, ekscitation [øget aktivitet], apnø [vejrtrækningsstop], muskelfascikulationer [ufrivillige sammentrækninger og afslapning af muskler] og opkastning |
Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): | Respirationsdepression*1 Bradykardi# |
Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): | Padling [kramper], tilløb til opkastning, savlen [øget spytproduktion], cyanose [blåfarvning af huden], præmature ventrikulære sammentrækninger [unormal hjerterytme] og svær kardiopulmonal depression [nedsat hjerte- og lungefunktion] |
Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data) | Malign hypertermi2 Forbigående stigninger i aspartat aminotransferase (AST), alanin aminotransferase (ALT), laktat dehydrogenase (LDH), bilirubin og leukocyttal* Hypotension [nedsat blodtryk] 3 |
* Dosisrelateret.
# Det kan reverseres ved administration af antikolinergika.
*1 Dosisafhængig respirationsdepression er almindelig under anvendelse af sevofluran. Respirationen bør derfor overvåges tæt under sevofluran anæstesi og den inspirerede sevofluran koncentration justeres i overensstemmelse hermed.
2 Muligheden for at sevofluran kan udløse episoder med malign hypertermi hos modtagelige hunde og katte kan ikke udelukkes.
3 Hypotension [nedsat blodtryk] under sevofluran anæstesi kan medføre nedsat renal gennemblødning.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også afsnit 16 i indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.
Bør ikke anvendes til dyr med kendt overfølsomhed over for sevofluran eller andre halogenerede anæstesimidler.
Bør ikke anvendes til dyr med kendt eller mistænkt genetisk tilbøjelighed til malign hypertermi.
Intravenøse anæstetika:
Tilførsel af sevofluran er forligelig med intravenøse barbiturater og propofol, og hos katte med alfaxalon og ketamin. Hos hunde kan samtidig indgift af tiopental dog give en let øgning af følsomheden for adrenalin-inducerede hjertearytmier.
Benzodiazepiner og opioider:
Tilførsel af sevofluran er forligelig med de benzodiazepiner og opioider, der almindeligvis anvendes i veterinær praksis. Ligesom ved andre inhalationsanæstetika reduceres sevoflurans MAC ved samtidig indgift af benzodiazepiner og opioider.
Fentiaziner og alfa-2-agonister:
Sevofluran er forligelig med fentiaziner og alfa-2-agonister, der almindeligvis anvendes i veterinær praksis. Alfa-2-agonister har en anæstesibesparende virkning og dosis af sevofluran skal reduceres i overensstemmelse hermed. Der findes begrænsede data angående virkningerne af de højpotente alfa-2-agonister (medetomidin, romifidin og dexmedetomidin) som præmedicin. De bør derfor anvendes med forsigtighed. Alfa-2-agonister forårsager bradykardi, som kan forekomme, når de anvendes sammen med sevofluran. Bradykardi kan reverteres ved indgift af antikolinerge stoffer.
Antikolinergika:
Undersøgelser hos hunde og katte viser, at antikolinerg præmedikation er forligelig med sevofluran anæstesi hos hunde og katte.
I en laboratorieundersøgelse førte anvendelse af en anæstesiprocedure med acepromazin/oxymorphon/tiopental/sevofluran til forlænget opvågning hos alle de behandlede hunde sammenlignet med opvågningen hos hunde, der kun blev behandlet med sevofluran.
Brugen af sevofluran sammen med non-depolariserende muskelrelaksantia er ikke belyst hos hunde. Hos katte er det vist, at sevofluran udøver nogen neuromuskulær blokade, men dette ses kun ved høje doser. Hos mennesker øger sevofluran både intensiteten og varigheden af den neuromuskulære blokade fremkaldt af non-depolariserende muskelrelaksantia. Neuromuskulære blokkere er blevet brugt til katte, som var anæsteseret med sevofluran, uden uventede virkninger.
Ingen.