Produktresumé
Hund
- Til behandling og forebyggelse af kvalme forårsaget af kemoterapi.
- Til forebyggelse af opkastning, undtagen opkastning forårsaget af transportsyge.
- Til behandling af opkastning i kombination med andre støttende foranstaltninger.
- Til forebyggelse af perioperativ kvalme og opkastning samt forbedring af restitution efter universel anæstesi ved anvendelse af μ-opiatreceptoragonisten morfin.
Kat
- Til forebyggelse af opkastning og reduktion af kvalme, undtagen hvis det er forårsaget af transportsyge.
- Til behandling af opkastning i kombination med andre støttende foranstaltninger.
Til subkutan eller intravenøs anvendelse.
Veterinærlægemidlet skal injiceres subkutant eller intravenøst én gang dagligt ved en dosis på 1 mg/kg legemsvægt (1 ml/10 kg legemsvægt) i op til 5 på hinanden følgende dage. Intravenøs administration af veterinærlægemidlet skal gives som en enkelt bolus uden at blande veterinærlægemidlet med andre væsker.
For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten beregnes så nøjagtigt som muligt.
For at forebygge opkastning skal veterinærlægemidlet administreres mere end 1 time i forvejen. Varigheden af virkning er ca. 24 timer, behandlingen kan derfor gives aftenen før administration af et middel, der kan fremkalde opkastning, f.eks. kemoterapi.
Da den farmakokinetiske variation er stor, og maropitant akkumuleres i kroppen efter én gang dagligt gentaget administration, kan lavere doser end den anbefalede muligvis være tilstrækkelige hos nogle dyr, når dosen gentages.
Vedrørende administration ved subkutan injektion se også ‘Særlige forholdsregler vedrørende sikker brug hos de dyrearter, som lægemidlet er beregnet til’ (pkt. 3.5).
Gummiproppen kan uden problemer punkteres op til 100 gange.
Hunde og katte:
Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr): | Smerter på injektionsstedet* |
Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): | Anafylaktisk type reaktion, allergisk ødem, urticaria, erytem, kollaps, dyspnø, blege slimhinder Letargi Neurologiske forstyrrelser (f.eks. ataksi, krampeanfald, muskeltremor) |
*Kan forekomme ved subkutan injektion. Hos ca. en tredjedel af katte er der observeret moderat til svær respons på injektion.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også afsnit 16 i indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.
Må ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Veterinærlægemidlet bør ikke anvendes samtidigt med Ca-kanalantagonister, da maropitant har affinitet til Ca-kanaler.
Maropitant binder stærkt til plasmaproteiner og kan konkurrere med andre stærkt bundne lægemidler.
Opkastning kan være forbundet med alvorlige, stærkt svækkende tilstande, herunder blokeringer i mave-tarm-kanalen. Der bør derfor iværksættes passende diagnostiske evalueringer.
God veterinærpraksis foreskriver, at antiemetika bør anvendes sammen med andre veterinære og understøttende foranstaltninger, såsom fodringskontrol og væskeerstatningsterapi, sideløbende med behandling af de underliggende årsager til opkastningen.
Det anbefales ikke at anvende veterinærlægemidlet mod opkastning som følge af transportsyge.
Hund:
Selvom det er påvist, at maropitant er effektiv til både behandling og forebyggelse af opkastning fremkaldt af kemoterapi, har det vist sig mest effektiv, hvis det anvendes forebyggende. Det anbefales derfor at administrere det antiemetiske middel før administration af det kemoterapeutiske middel.
Kat:
Maropitants reducerende virkning på kvalme er blevet vist i studier ved anvendelse af en model (xylazinfremkaldt kvalme).