Produktresumé
Til behandling af flåt- og loppeangreb hos hunde.
Dette veterinærlægemiddel er et systemisk insekticid og acaricid, der giver:
- øjeblikkelig og vedvarende dræbende effekt på lopper (Ctenocephalides felis og Ctenocephalides canis) i 12 måneder,
- vedvarende dræbende effekt på flåter fra 3 dage til 12 måneder efter behandling for Ixodes ricinus, Ixodes hexagonus og Dermacentor reticulatus,
- vedvarende dræbende effekt på flåter fra 4 dage til 12 måneder efter behandling for Rhipicephalus sanguineus.
Lopper og flåter skal bide sig fast på værten og starte indtag af føde, før de udsættes for det aktive stof.
Veterinærlægemidlet kan anvendes som del af en behandlingsstrategi til kontrol af loppebetinget allergisk dermatitis (FAD).
Til reduktion af risikoen for infektion med Babesia canis canis overført fra Dermacentor reticulatus fra dag 3 efter behandling i op til 12 måneder. Effekten er indirekte på grund af veterinærlægemidlets aktivitet over for vektoren.
Til reduktion af risikoen for infektion med Dipylidium caninum overført fra Ctenocephalides felis i op til 12 måneder. Effekten er indirekte på grund af veterinærlægemidlets aktivitet over for vektoren.
Til subkutan anvendelse.
Administrer 0,1 ml rekonstitueret suspension/kg kropsvægt (svarende til 15 mg fluralaner/kg kropsvægt) subkutant, fx mellem skulderbladene (det dorsoscapulære område) på hunden. Hunden skal vejes på doseringstidspunktet for at beregne en nøjagtig dosis.
Underdosering kan resultere i ineffektiv brug og kan fremme resistensudvikling.
Følgende tabel kan anvendes som vejledning til dosering:
Kropsvægt (kg) | Volumen af den rekonstituerede suspension (ml) |
5 | 0,5 |
10 | 1 |
15 | 1,5 |
20 | 2 |
25 | 2,5 |
30 | 3 |
35 | 3,5 |
40 | 4 |
45 | 4,5 |
50 | 5 |
55 | 5,5 |
60 | 6 |
Beregn dosis på samme vis for hunde, der vejer mindre end 5 kg eller mere end 60 kg.
Rekonstitution af suspensionen før første anvendelse:
Rekonstituer 1 hætteglas med pulver med 15 ml solvens. Det anbefales at anvende en 18 G steril overføringskanyle og en 20 ml sterilsprøjte til rekonstitution af produktet.
1. Ryst hætteglasset med fluralanerpulver for at bryde eventuelle aggregater op før rekonstitution.
2. Vend hætteglasset med solvens mindst 3 gange, indtil indholdet er synlig ensartet.
3. Injicer først op til 14 ml luft ind i hætteglasset med solvens, og træk derefter 15 ml af solvensen ud af hætteglasset (billede A). Der medfølger mere solvens i hætteglasset end der kræves til rekonstitution. Kassér hætteglasset med den resterende solvens.
4. Indfør 25 G udluftningskanylen i proppen på hætteglasset med fluralanerpulver (billede B).
5. Mens hætteglasset roteres vandret i hånden, overføres de 15 ml af solvens langsomt til hætteglasset med fluralanerpulver, for at sikre en fuldstændig befugtning af pulveret (billede C).
A | B | C |
6. Når solvensen er tilsat, fjernes udluftningskanylen og overføringskanylen fra hætteglasset med fluralanerpulver. Kassér kanylerne.
7. Ryst hætteglasset kraftigt i mindst 30 sekunder, indtil der dannes en grundig opblandet suspension. Det rekonstituerede produkt er en uigennemsigtig hvid til svag gul, let viskøs suspension, næsten fri for aggregater.
8. Udløbsdatoen trykt på etikken på hætteglasset henviser til pulveret i salgspakning. Efter rekonstitution skal suspensionen kasseres inden for 3 måneder fra datoen for rekonstitution. Skriv kasseringsdatoen på etikken på hætteglasset.
Indgivelsesmåde af den rekonstituerede suspension til hunden:
1. Bestem dosen, der skal administreres, på baggrund af hundens kropsvægt.
2. Anvend en steril sprøjte og en steril 18 G kanyle til administration.
3. Fluralanerpulveret vil skilles fra suspensionen ved henstand. Ryst det rekonstituerede hætteglas kraftigt i 30 sekunder før hver anvendelse for at opnå en ensartet suspension.
4. Det kan være nødvendigt at injicere luft ind i hætteglasset før dosering.
5. For at opretholde en ensartet suspension og nøjagtig dosering bør dosis administreres inden for ca. 5 minutter efter at den er blevet trukket op i doseringssprøjten.
6. Produktet injiceres subkutant, fx i det dorsoscapulære område.
Proppen på hætteglasset med den rekonstituerede suspension må ikke punkteres mere end 20 gange. Ved rekonstitution efter bundfældning rystes hætteglasset kraftigt i mindst 30 sekunder for at opnå en ensartet suspension.
Behandlingsskema
Behovet for og hyppigheden af genbehandling(er) af loppe- og flåtinfestationer bør ske på baggrund af professionel vurdering og under hensyntagen til lokale risikofaktorer for udvikling af sygdom og dyrets levevis. Behandling med dette veterinærlægemiddel kan påbegyndes når som helst på året og kan forsættes uden afbrydelse. Se afsnit 3.4 (Særlige advarsler).
Hunde:
Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): | Hævelse på injektionssted1 |
Ikke almindelig (1 til 10 dyr ud af 1 000 behandlede dyr): | Nedsat appetit |
Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10 000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): | Muskeltremor, ataksi, kramper |
1Mærkbare og/eller synlige hævelser, ikke-inflammatoriske, ikke-smertefulde, selvaftagende over tid
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.
Må ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Fluralaner har en høj bindingsgrad til plasmaproteiner og kan konkurrere med andre stærkt bundne aktive stoffer såsom non-steroide anti-inflammatoriske præparater (NSAID), og coumarinderivatet warfarin. Inkubation af fluralaner ved samtidig tilstedeværelse af carprofen eller warfarin i hundeplasma ved forventet maksimal plasmakoncentration reducerede ikke fluralaners, carprofens eller warfarins proteinbinding.
Ved kliniske pilotstudier blev der ikke fundet nogen interaktion mellem veterinærlægemidlet og hyppigt anvendte veterinærlægemidler.
Parasitten skal have startet indtag af føde fra værten, før den udsættes for fluralaner; derfor kan risikoen for sygdomme overført fra parasitter (herunder Babesia canis canis og D. caninum) ikke helt udelukkes.
Unødvendig brug af antiparasitære lægemidler eller brug, der afviger fra de givne instruktioner, kan øge selektionstrykket til fordel for resistens og føre til nedsat effekt. Beslutningen om at bruge veterinærlægemidlet bør baseres på bekræftelse af parasit-arten og byrden eller risikoen for infestationer baseret på de epidemiologiske karakteristika (under hensyntagen til varigheden af produkts effekt på 12 måneder), for hvert enkelt dyr.
Muligheden for, at andre dyr i samme husstand kan være en kilde til re-infektion med parasitter, bør overvejes, og disse bør behandles efter behov med et passende veterinærlægemiddel.