Forsvarlig brug af antibiotika og antiparasitære lægemidler til dyr

Revideret december 2017.

Behandling af dyr med antibiotika og antiparasitære lægemidler anvendes til at bekæmpe en række alvorlige sygdomme. Desværre kan behandlingen medføre, at bakterier og parasitter udvikler resistens over for lægemidlerne, således at de ikke længere har den ønskede effekt. Endvidere kan resistente bakterier overføre resistens til andre bakterier, også til alvorlige humane patogene bakterier. Derfor er forsvarlig og rationel anvendelse af disse lægemidler af afgørende betydning.

 

Antibiotika

Begrebet antibiotika anvendes ofte i daglig tale om antimikrobielle kemoterapeutika. Det er lægemidler som er selektivt toksiske over for bakterier. De produceres af mikroorganismer (de egentlige antibiotika) eller fremstilles syntetisk. Derudover findes halvsyntetiske produkter, som er en kemisk modifikation af de mikrobielle produkter.

Antibiotika inddeles på baggrund af deres virkningsmekanismer over for bakterier, som bl.a. omfatter hæmning af cellevægssyntese, proteinsyntese eller nukleinsyresyntesen. Vigtige antibiotikagrupper, som hæmmer cellevægsyntesen er penicilliner og cephalospoiner, også kaldet beta-laktamer, hvorimod aminoglykosider, tetracykliner, makrolider og linkosamider hæmmer bakteriers proteinsyntese på ribosomalt niveau. Sulfonamider, trimetoprim (TMP), kinoloner, herunder fluorokinoloner, og metromidazol hæmmer bakteriers nukleinsyre syntese. Smalspektrede antibiotika er kun virksomme overfor enkelte typer af bakterier. De anvendes, når man ved hvilken bakterietype, der er årsag til sygdommen ud fra dyrkning og resistensbestemmelse eller på baggrund af karakteristiske kliniske sygdomstegn og kendskab til sygdommen i den pågældende dyreart. De bredspektrede antibiotika er virksomme over for flere forskellige typer af bakterier. De anvendes ofte når der er behov for at behandle før man ved hvilke bakterier, der forårsager sygdommen hos dyret. Ulempen ved bredspektrede antibiotika er at de også dræber eller hæmmer flere typer af ikke patogene bakterier, herunder bakterier i tarmen, hvilket kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Særlig lovgivning om anvendelse af antibiotika

Dyr måkun behandles med antibiotika hvis behandlingen er rettet mod konkrete, diagnosticerede infektioner og har et helbredende sigte. Dog er antibiotikabehandling tilladt i forbindelse med operative indgreb, som indebærer en særlig risiko for infektion, samt i forbindelse med eksport, hvor modtagerlandet kræver det.

For at mindske risikoen for et større sygdomsudbrud i besætninger er metafylaktisk behandling af produktionsdyr tilladt. Ved metafylaktisk behandling, behandles dyr som er tæt kontakt med de dyr som udviser kliniske tegn på en smitsom sygdom, dvs. dyr som skønnes at befinde sig i sygdommens inkubationsfase.

Man bør være opmærksom på eventuelle ændringer i den gældende lovgivning om brug af antibiotika til dyr. Bemærk særlige regler er gældende for anvendelse af fluorokinoloner til produktionsdyr (bekendtgørelse nr. 1533, §29). 

Rationel anvendelse af antibiotika

Der bør altid vælges det mest smalspektrede antibiotika, som samtidig vurderes til at være det mest effektive i den givne situation. Anvendelse bør så vidt det er muligt baseres på en resistensbestemmelse af de bakterier, der bliver isoleret fra dyret/dyrerene. Hvis det ikke er muligt, bør behandlingen baseres på lokale epidemiologiske oplysninger samt kendskab til ætiologien bag sygdommen hos den pågældende dyreart. Det er vigtigt at undgå underdosering eller overdosering ved at vurdere dyrets vægt så korrekt som muligt. Dyrets ejer eller andre som håndterer og administrerer lægemidlet bør omhyggeligt informeres. Ved manglede forventet effekt af antibiotika skal behandlingen og diagnosen revurderes.

Anvendelse af antibiotika bør følge officielle og nationale retningslinjer for ansvarlig brug af antibiotika. Nationale retningslinjer for ansvarlig brug af antibiotika offentliggøres på Fødevarestyrelsens hjemmeside. På internationalt plan udarbejdes også vejledninger vedrørende forsvarlig brug af antibiotika i relation til både dyre- og folkesundheden. World Health Organization (WHO) og World Organisation of Animal Health (OIE) udgiver lister, der klassificerer vigtigheden af forskellige antibiotikaklasser til behandling af sygdom hos henholdsvis mennesker og dyr. Ved hjælp af epidemiologiske risikovurderinger beregnes den risiko brugen af antibiotika til behandling af dyr udgør for folkesundheden. Disse risikovurderinger foretages blandt andet af Det europæiske lægemiddelagentur (EMA).

Uhensigtsmæssig brug af antibiotika kan føre til fremvækst af resistente bakterier. Resistente bakterier kan overføre resistens til andre bakterier, også til alvorlige humane patogene bakterier. World Health Organization (WHO) har udpeget en række antibiotika som yderst vigtige i forhold til at kunne behandle alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker, hvorfor brugen af disse typer af antibiotika bør begrænses mest muligt. Disse typer inkluderer blandt andet 3. og 4. generations cephalosporiner og kinoloner, herunder fluorokinoloner.

 

Antiparasitære lægemidler

Antiparasitære lægemidler omfatter en række endo- og ektoparasitære lægemidler. Nogle antiparasitære præparater er kombinationspræparater og har effekt både over for endo-og ektoparasitter. De fleste antiparasitære lægemidler påvirker parasittens neuromuskulære transmission, hvor andre hæmmer parasittens cellulære stofskifte. Ikke alle antiparasitære lægemidler er receptpligtige.

Særlig lovgivning om antiparasitære lægemidler

Dyr må kun behandles med receptpligtige antiparasitære lægemidler hvis en diagnose et stillet. Dog må lægemidlerne i helt særlige tilfælde anvendes uden forudgående konstateret parasitbelastning, men det kræver en veterinærfaglig begrundelse for anvendelsen. Desuden kan det være et krav i forbindelse med eksport og ved rejse med kæledyr. Ved anvendes af antiparasitære lægemidler uden forudgående konstateret parasitbelastning skal den ansvarlige dyrlæge føre optegnelser over begrundelsen for anvendelsen, udleveringen eller ordineringen. Optegnelserne skal opbevares i 5 år og på forlangende forevises for eller udleveres til kontrolmyndigheden.

Rationel anvendelse af antiparasitære midler

Ved anvendelse af antiparasitære midler bør udvises forsigtighed for at undgå øget risiko for udvikling af resistens og dermed manglende effekt af fremtidige behandlinger. Hyppig brug af antiparasitære lægemidler fra samme klasse over en længere periode kan øge risikoen for udvikling af resistens. Endvidere kan underdosering spille en rolle. Underdosering kan forekomme ved fejlvurdering af dyrets vægt eller forkert administration. I tilfælde, hvor der er mistanke om resistens over for antiparasitære lægemidler bør det undersøges yderligere ved hjælp af relevante tests. Hvis testresultaterne tyder på resistens over for et bestemt antiparasitært lægemiddel, bør skiftes til et andet antiparasitært lægemiddel tilhørende en anden lægemiddelgruppe og med en anden virkningsmekanisme.

 

VINordic | St. Kongensgade 81 | 1264 København K | www.vinordic.org | Telefon: +45 69 15 28 88 | Mail: info@vinordic.org