Hygiejne generelt

Forfatter: Desinfektionsekspert, laborant Ove Christoffersen. Revideret 24. februar 2023.

Desinfektion er pr. definition “at antallet af mikroorganismer ændres fra et niveau til et lavere niveau”. Det betyder, at smittetrykket falder, og risikoen for sygdomme formindskes.

God hygiejne er en væsentlig faktor i moderne animalsk produktion. Ved at optimere den del af management, hvor rengøring og desinfektion indgår, er det næsten altid muligt at øge produktionsresultaterne.

God rengøring og desinfektion bør foretages hver gang, en stald er tom. Herved kan smittespredning internt mellem staldafsnit minimeres eller helt undgås og risikoen for overførsel til næste hold elimineres.

Derudover er gode hygiejneprocedurer også medvirkende til at minimere udefra kommende smitte.

Hvad er desinfektion?

Ved desinfektion forstås at flader, redskaber m.m. får en behandling, som medfører, at der fjernes sygdomsfremkaldende smittekim i et sådant omfang, at dyrene ikke pådrager sig infektioner ved kontakt med det desinficerede. En rengøring alene er ikke tilstrækkelig.

Ved rengøring af stalden fjernes kun ca. 90% af smittekimene. Dette er langtfra nok til at opretholde et tilstrækkeligt lavt niveau til næste hold dyr.

En effektiv desinfektion fjerner 99,99% af de resterende mikroorganismer, hvis den bliver udført korrekt.

Alle desinfektionsmidler bliver nedbrudt, eller om man vil, forbrugt af organisk materiale, såsom foderrester og gamle gødningsrester. Derfor er det vigtigt, at rengøringen inden desinfektion er gjort grundigt og altid med alkalisk sæbe.

To typer desinfektion

Vi skelner mellem to typer rengøring og desinfektion i dyreproduktionen.

Type 1 er den mest almindelige form for rengøring og desinfektion, og i daglig tale kalder vi den også forebyggende desinfektion. Ved almindelig god forebyggende rengøring og desinfektion er der tale om, at produktionen kører godt. Det vil sige, at produktionsresultater, management og hygiejne er i top. For at opretholde den gode situation, bliver der gjort grundigt rent efter hvert hold dyr. Desinfektionsproceduren er sat i system, og der foreligger arbejdsplaner for, hvor der rengøres og desinficeres og med hvilke produkter og i hvilken koncentration, på hvilken måde, og hvem der er ansvarlig og så videre.

Den anden type desinfektion er den ”skrappeste” model. Det er den, der bruges ved for eksempel sanering for smitsomme sygdomme. Det er klart, at der her er tale om virkelig at arbejde detaljeret, da en sanering koster mange penge. Ved rengøring og desinfektion i disse situationer, bliver der ikke gået på kompromis nogen som helst steder. Der bliver lavet en konkret arbejdsplan, og alt hvad der skal gøres, bliver noteret i detaljer, og der bliver foretaget rengøringstest efter rengøring og desinfektionstest efter desinfektion.

Derudover er der situationer som er en mellemting af de to ovenfor beskrevet metoder. Det er rengøring og desinfektion i stalde, hvor der er problemer, men hvor der ikke saneres. I den situation optimeres rengøring og desinfektion. Det vil sige, at de eksisterende procedurer omkring hygiejne analyseres og gennemgås, og det besluttes, hvor der kan sættes ekstra ind, og hvorledes rengøring, desinfektion og smitteforebyggelsen kan forbedres.

Kemisk desinfektion

Ved kemisk desinfektion forstås, at bakterier, svampe, sporer og vira kommer i kontakt med kemiske stoffer, som griber ind i kemiske processer i smittekimene i et sådant omfang, at mikroorganismer dør, eller bliver ude af stand til at formere sig.

Desinfektion foretages efter en grundig rengøring. Som tommelfingerregel skal alt synligt snavs og biofilm være fjernet inden desinfektion.

Hvilken behandling, der skal til for at opnå en effektiv desinfektion, må afgøres i hver enkelt situation. Det afhænger af, hvilke og hvor mange smittekim der er til stede, samt af modstandskraften hos de dyr, der kommer i kontakt med det desinficerede.

Landbrugsbygninger desinficeres især:

• Ved udbrud af smitsomme sygdomme for at fjerne smitte og for at mindske smittespredning
• Som hjælpemiddel ved etablering af smittebarrierer mellem produktionssteder for at opnå bedre produktionsresultater
• Forebyggende til at fastholde et lavt smittepres i staldmiljøet

Nytter det noget at desinficere?

For at de mange timer der bliver brugt ved rengøring og desinfektion, skal give bonus, er det vigtigt at arbejde omhyggeligt. Alle arbejdsopgaver skal udføres på korrekt vis, ellers er risikoen for desinfektionssvigt for stor.

De hyppigste årsager til svigtende desinfektion i praksis er ofte:

• Anvendelse af forkert eller for dårligt middel til opgaven
• Manglende kontakt mellem midlet og mikroorganismerne (ofte pga. dårlig rengøring)
• Manglende viden om eller hensyntagen til om de rette forhold er til stede
• Inaktivering af desinfektionsmidlet på grund af en eller flere faktorer (rester af organisk materiale eller sæberester)
• Anvendelse af det valgte produkt i forkert koncentration
• Udførelse af desinfektionen ved for lav – eller for høj – temperatur
• For kort indvirkningstid, f.eks. på grund af for tidlig afskylning af produkter med korroderende effekt, eller anvendelse af langsomt virkende produkter, der er tørret ind, før effekten er opnået.