Håndtering af forgiftninger

Det første og vigtigste skridt ved forgiftning er at fjerne dyret fra kilden eller eliminere giften fra dyrets omgivelser. Det er afgørende hurtigt at identificere årsagen til den toksiske reaktion og indgangsporten (oral, inhalation, topikal). Afhængigt af forgiftningstypen vælges en eller flere af følgende metoder:

Ved oral optagelse/forgiftning
a) Tømning af mave-tarmkanal
Emetika kan anvendes indenfor de første 2-3 timer efter optagelse af giftstoffer.
Eksempler:

• Xylazin: 0.05-1 mg/kg SC
• Apomorfin: 0,05-0,1 mg/kg SC
• Clevor: 2-15 mikro-l/kg (til hunde)

Bemærk:
Brug aldrig emetika hvis dyret har optaget ætsende stoffer.
Undgå emetika, hvis dyret har kramper eller vejrtrækningsbesvær.

b) Ventrikelskylning
Effektivt inden for de første 2-4 timer efter giftoptagelse.

• Skyl med 10 ml/kg af en isotonisk natriumklorid eller natriumbikarbonat.
• Gentag proceduren indtil returskyllet er klart.
• Sedering kan være nødvendigt for at udføre proceduren.

c) Afføringsmidler
Natriumsulfat/magnesiumsulfat oralt:

• Små dyr 2-25 g
• Store dyr 100-200 g

Paraffinolie (oralt)

• Små dyr 2-15 ml
• Store dyr op til 1 L

Lavement (rektalt)

• Klyx/klyster indgives rektalt i passende mængder

d) Neutraliserende midler

• Hvis fysisk fjernelse af giftstoffet ikke er mulig, kan aktivt kul forhindre yderligere optagelse.
• Aktivt kul gives inden for 24 timer efter optagelse.
• Dosis: 1-2 g aktivt kul/kg.

Ved inhalation

• Flyt dyret væk fra forureningskilden og bring det ud i frisk luft.
• Suppler eventuelt med iltbehandling.

Ved topikal forgiftning

• Vask dyret grundigt med sæbe eller en mild sodaopløsning (2%).
• Skyl efterfølgende med lunkent vand.
• Fjernelse af hår eller uld kan være nødvendig for at sikre fuldstændig fjernelse af giftstoffet.